Opret opgaveTilbyd hjælp
Gratis at tilbyde fritidsjob

Vilkår

 

Formål

HappyTown.dk er en online portal, der formidler kontakt private og virksomheder imellem. Her kan man nemt og enkelt udveksle arbejdsopgaver af en enhver art. Portalen er bygget op omkring et forum, hvor man enten kan slå en opgave op og søge hjælp fra andre, eller man kan fremhæve den hjælp, man tilbyder andre. I forbindelse med brugen af HappyTown.dk, skal vilkårene beskrevet herunder accepteres.

Pris

På HappyTown.dk er det gratis at slå en opgave op og søge hjælpe fra andre. Samt at oprette en profil og svare på andres indlæg. Indtil 1. januar 2014 er det endvidere gratis at tilbyde sin hjælp. Men herefter koster det kr. 29,- inkl. moms pr. md. at blive vist på HappyTown.dk, når man tilbyder sin hjælp. Beløbet bliver opkrævet én gang pr. måned og løber som en abonnement, som dog kan opsiges fra dag til dag.

Abonnementsbetingelser

Abonnementet forudbetales for en hel måned af gangen. Første gang abonnementet oprettes, skal der opgives kreditkortoplysninger og abonnementsprisen vil blive trukket automatisk på det tidspunkt, hvor man køber abonnementet - og herefter løbende én gang hver måned. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement til udløbet af en aktuel måned, ved at henvende dig skriftligt til info@happytown.dk. Efter udløb af abonnementet vil man ikke længere blive vist på HappyTown.dk. Bemærk, at du ikke kan få refunderet abonnementet helt eller delvist for den måned, du laver opsigelsen i. Eventuelle prisstigninger meddeles med et varsel på mindst én måned. Dette sker ved, at der bliver fremsendt en e-mail til den e-mailadresse, som brugeren har angivet under sine profiloplysninger. Abonnementet kan herefter opsiges skriftligt i den aktuelle måned - som beskrevet ovenfor.

Betaling

Alle priser er i danske kroner og sker udelukkende via online betaling. Der er ingen skjulte betalingsgebyrer. Betaling kan foretages med både Dankort, VISA og Mastercard. HappyTown.dk benytter sikker betaling via krypteret forbindelse på eksterne servere, der overvåges døgnet rundt. Abonnementsbeløbet bliver trukket på det oplyste kortnummer, på det tidspunkt hvor annoncen aktiveres, og der vil blive fremsendt en kvittering via e-mail. Ved hver fornyelse af abonnementet, få man tilsendt en skriftlig bekræftelse på dette, hvor det oplyses, hvilket beløb, der trækkes fra betalingskortet og hvornår. Man er forpligtet til at informere HappyTown.dk, hvis der er ændringer til de betalingsinformationer, der blev opgivet, da abonnement blev tegnet. Ved manglende betaling lukkes profilen ned.

Fortrydelsesret

Køb af profil, hvor man tilbyder sin hjælp, er ikke omfattet af den lovpligtige 14-dages fortrydelsesret, da ydelsen bliver leveret digitalt, så snart betalingen er foretaget. Det er således ikke muligt at fortryde købet, når profilen er aktiv på portalen. Skriv til info@happytown.dk, hvis der er spørgsmål til ovenstående fortrydelsesret.

Indhold

Brugerne udformer som udgangspunkt selv indholdet i opslagene på HappyTown.dk. Vi påtager os således intet ansvar for forkerte oplysninger, men forbeholder os retten til at redigere i teksterne eller slette opslagene, såfremt indholdet er i strid med betingelserne for portalen. I tilfælde hvor et opslag bliver slettet, vil betalingen ikke blive refunderet. Som bruger er man eneansvarlig for, at de oplysninger man bibringer til andre brugere, er korrekte. Det er ikke lovligt at kopiere andres indhold eller benytte andres personlige oplysninger til f.eks. at sende spam. Hvis et indlæg ved en fejl, er blevet oprettet under en forkert kategori, foreholder vi os retten til at flytte det/den over i den korrekte kategori. Den bruger, dette berører, vil blive notificeret.

Etik og moral

På HappyTown.dk er ordet frit, men der skal herske en god tone. Dvs. indlæg, der har racistisk karakter, indeholder stærkt injurierende udsagn, har et religiøst eller politisk budskab eller i det hele taget ikke lever op til vores forventninger om god tone og webetik, vil blive slettet. I værste instans vil man blive forvist fra portalen ved at brugerprofilen nedlægges. På HappyTown.dk er det muligt at give andre sin vurdering af en opgaveløser, ved at bedømme denne. Ved en sådan rating, forventes det naturligvis, at den bliver foretaget på et sagligt grundlag, og at det ikke er en hetz mod en eller flere bestemte udbydere.

Sikkerhed

HappyTown.dk beskytter dine personlige oplysninger ved at alle personlige adgangskoder opbevares i krypteret form. Der kan dog aldrig udstedes en 100 % ‘s garanti for sikkerheden, når der sker dataoverførsler på nettet. Således kan der være en minimal risiko, hvis andre uberettiget påtvinger sig adgang til data, der sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige data på eget ansvar.

Personoplysninger

Dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt og gives ikke videre til 3. part uden dit samtykke. Personlige oplysninger vil kun blive anvendt til internt brug, f.eks. analyser af brugeradfærd. Du er ansvarlig for, at dine personlige oplysninger er nøjagtige og at den email-adresse, du har opgivet er gældende, således at vi altid kan komme i kontakt med dig. Du er forpligtet til at beskytte din adgangskode. Hvis din konto har været inaktiv i over 12 måneder, kan HappyTown.dk vælge at slette den. Du vil dog få en meddelelse mindst 30 dage inden dette sker. HappyTown.dk forbeholder sig retten til, at må kontakte dig via din e-mailadresse, når vi ønsker at informere dig generelt om HappyTown.dk’s tiltag, bekræfte handlinger, tilbyde anden service i forbindelse med fx din profil, dit abonnement osv. - også selvom du har fravalgt nyhedsbrevet

Oppetid

Vi bestræber os på en oppetid på min. 99 %, men tager forbehold for driftsforstyrrelser, opdateringer mv.

Cookies

HappyTown.dk benytter sig af cookies. En cookie registrerer den enkelte bruger som unik og indeholder (anonyme) informationer om f.eks. indstillinger på computeren samt forholder sig statistisk til, hvilke handlinger en bruger foretager sig på et websted. Dvs. den husker informationer om brugerens præferencer. En cookies lagres i brugerens webbrowser og genkendes, hvis man besøger en hjemmeside flere gange. En cookies indeholder ingen personlige oplysninger og kan ikke indeholde virus. På HappyTown.dk anvender vi cookies til at gemme dine brugerinformationer i din profil og når du laver indlæg. Cookies bruges også, når du skal foretage et køb, og generelt giver de os mulighed for, at få statistiske oplysninger til brug for løbende optimering af design, brugervenlighed, indhold og funktionalitet – og til målretning af markedsførings relaterede tiltag.

Framelding af cookies

Hvis du ikke ønsker, at der bliver gemt cookies på din computer, når du besøger HappyTown.dk, skal du i din browsers internetindstillinger vælge avancerede cookieindstillinger og tilføje HappyTown.dk til listen over websites, du vil blokere cookies fra. Hvis du dog gør dette, skal du være opmærksom på, at dele af hjemmesiden ikke fungerer. Ønsker du at se, ændre eller slette enkelte cookies, gøres dette også via din browser.

Links

HappyTown.dk står ikke inde for indholdet eller kvaliteten af de websteder, som der linkes til, fra HappyTown.dk. Det er ikke lovligt at deeplinke fra specifikke indlæg på HappyTown.dk til andre portaler med lignende formål.

Ansvar

HappyTown.dk er ikke involveret i udvekslingen af tjenester, ydelser eller aftaler indgået brugerne imellem. Herunder heller ikke overførslen af penge, hvis der finder en sådan udveksling sted. HappyTown.dk understreger i øvrigt, at vi ikke opfordrer til der indgås aftaler om sort arbejde på portalen. Der henvises til gældende regler på SKATs hjemmeside.

HappyTown.dk kan ikke gøres ansvarlig for:

  • - Rigtigheden og anvendeligheden af de informationer, brugerne har gjort tilgængelige på portalen
  • - Misbrug af en brugerprofil i tilfælde af, at adgangskoden er blevet væk eller overdraget til andre
  • - Fejlagtig opgivelse af personoplysninger brugere imellem
  • - Fejlagtig beløbsangivelse, f.eks. i forbindelse med at der bliver budt på en opgave
  • - Direkte og indirekte følgeskader, tabt mulighed eller tabt fortjeneste som følge af korrespondance og aftaler indgået brugerne imellem, eller som følge af det arbejde, der er blevet udført efter aftale, brugerne imellem.

Således sker brugen af HappyTown.dk på brugernes eget ansvar og for brugernes egen risiko.

Force majeure

Der tages forbehold for at HappyTown.dk, eller nogle af vores underleverandører, ikke kan levere den lovede ydelse, som følge af usædvanlige vejrforhold, naturkatastrofer, krig, farlige sygdomsudbrud, konkurser, offentlige restriktioner eller lignende.

Ændring af ovenstående betingelser

Større og omfattende ændringer, som har direkte og mærkbar indflydelse på betalingsbetingelser, personoplysninger etc. vil afstedkomme, at man som bruger eller kunde skal godkende betingelserne igen. I forhold til ændringer, som ikke har direkte – eller som har mindre - betydning for de oprettede profiler, brugerindlæg, betalingsbetingelser etc., forbeholder vi os retten til at foretage disse ændringer, uden at notificere brugere eller kunder. Dog vil ændringerne altid fremgå af vores vilkår. Det påhviler brugerne og kunderne til enhver tid at holde sig ajour med de gældende vilkår.

Ophavsret

Alt materiale der forefindes på portalen tilhører HappyTown.dk, med mindre andet er aftalt. Det gælder idé, design, tekster, kode, funktionalitet og helhedsindtryk.

Reklamation og spørgsmål

Har du spørgsmål til betingelserne eller generelt til brugen af HappyTown.dk, eller ønsker du at indgive reklamation, er du velkommen til at kontakte os på info@happytown.dk. Vi vil besvare din henvendelse så hurtigt som muligt, og senest inden for to arbejdsdage.

HappyTown.dk

Udbydes af HappyWays I/S

Frydenslund 10 8751 Gedved

CVR-nr. 33 91 11 49

Kontakt: info@happytown.dk